Get a quote
Office:
Flæsketorvet 38B
DK-1711 Copenhagen
Denmark
På samme måde som en reklamevideo er effektiv, når det kommer til at sælge et produkt, er en musikvideo et af de absolut bedste midler til at promovere en dygtig kunstner. Uanset om du er en helt nyopstartet musiker med store drømme eller allerede er kendt i det musikalske landskab, vil en musikvideo derfor være et oplagt skridt at tage, hvis du ønsker at give din karriere et boost, der kan mærkes!
Hos Unik Media har vi flere års erfaring med at hjælpe musikere, der ønsker at skabe deres helt egen stil i deres musikvideoer. Vi producerer fede og udtryksrige videoer, der afspejler både kunstneren og den enkelte sang – og med os i ryggen får du et kreativt og passioneret hold, der ikke går på kompromis, før videoen har indfriet alle forventninger.
Se vores produktioner...
Mark Jensen
Partner & Client Director
Seneste kunder...
Hvad er en performativ musikvideo? Og hvad er en musikvideo i det hele taget? Det er et godt spørgsmål, og der findes desværre ikke ét samlet svar. Præcis som med alle andre typer af videoer, er det skaberne bag, der afgør hvilket udtryk videoen ender op med at få. Overordnet set taler man dog om, at der findes tre genrer af musikvideoer:
Den narrative musikvideo: Her bruges videoen til at fortælle en historie med et handlingsforløb – som regel inspireret af sangteksten.
Den lyriske musikvideo: Her vil videoen ofte være præget af eksperimentelle udtryk, former og farver. Kunstneren indgår ikke nødvendigvis i videoen, da det musikalske er i fokus.
Den performative musikvideo: Her er videoens mål at fremhæve kunstnerens evne til at optræde. Kunstneren er i fokus og vil ofte både synge og danse samtidigt.
Generelt er det den performative musikvideo, der er mest set i musikbranchen, men flere og flere kunstnere er også begyndt at forsøge sig med narrative musikvideoer. Hos Unik Media lytter vi først og fremmest til dig som kunstner, så vi i samarbejde kan få skabt lige præcis den musikvideo, du drømmer om. Hos os vælger du helt selv, hvor meget indflydelse du ønsker at have på produktionen, og hele vejen igennem processen vil du være understøttet af vores knivskarpe hold af kreative skabere og teknikere.
Mark Jensen
Partner & Client Director
Vi oplever ofte, at vores kunder spørger, hvad det koster at få produceret video content hos os. Uanset hvilken form for video der er tale om, vil svaret være: Det afhænger af dit budget. Hos Unik Media arbejder vi altid med det, vi har, og vi vil derfor kunne producere musikvideoer for både små og store budgetter. Det er klart, at et mindre budget kan sætte nogle begrænsninger for, hvad du som kunde kan forvente af videoen, og derfor sørger vi altid for at forventningsafstemme som de første i processen. På den måde sikrer vi, at vores kunder ved præcis, hvad de kan forvente af den færdige video.
Mark Jensen
Partner & Client Director
Er du musiker, ved du garanteret også, at musikbranchen er blandt de absolut mest kompetitive brancher i Danmark. Konkurrencen er benhård, og ofte er det små detaljer, der afgør, hvem der løber af med den kollektive opmærksomhed. Hos Unik Media har vi en målsætning om at hjælpe så mange musikere som muligt med at skille sig ud i en hård branche. Vi tror på, at professionel produktion af musikvideoer for mange kunstnere kan være dét, der gør forskellen.
Har du lyst til at se et eksempel på vores arbejde? I 2021 udkom musikvideoen til ”Bløder” af Baloosh produceret af Unik Media. Videoen udkom i forbindelse med en ny serie på DRTV, og den heldige kombination af de to medier førte til, at videoen nu har mere end 1,3 millioner visninger på YouTube. Dette er bare ét eksempel på, at vi hos Unik Media har hjulpet musikalske talenter med at blive set – og ikke mindst hørt – på den nationale scene. Vil du se hele musikvideoen til ”Bløder” af Baloosh, kan du finde den lige her.
Mark Jensen
Partner & Client Director
Når man skal producere en musikvideo, er der selvfølgelig nogle ting, man skal overveje, inden produktionen kan gå i gang. Først og fremmest er det vigtigt af afgøre, hvem der skal indgå i videoen. Oftest vil det være dig som kunstner, der spiller ”hovedrollen” i videoen, og er du ikke vant til at stå foran kameraet, kan dette godt være en udfordring. Hos Unik Media har vi fuld forståelse for, at det kan være grænseoverskridende at være så intensivt i fokus, og derfor vil vi altid gøre vores bedste for, at du føler dig tryg og tilpas under optagelserne. Har du brug for det, kan vi fungere som din kreative sparringspartner og komme med idéer til, hvad der ser fedt ud og virker rent visuelt.
Derudover er det vigtigt, at der er helt styr på lokationen. Skal din video optages et offentligt sted, kan det for eksempel være en god idé at tjekke op på, om der skal indhentes tilladelse til optagelserne. Eller om det er nødvendigt, at et område afspærres for forbipasserende. Hos Unik Media hjælper vi vores kunder med at finde ud af, hvilke lokationer der er realistiske at bruge i forhold til budget, tidsramme og den tekniske opsætning – samtidig med at lokationen selvfølgelig skal afspejle musikvideoens individuelle stil.
Mark Jensen
Partner & Client Director